Hvad ved laks om ål?
 
Ikke desto mindre var ålen engang et fødeemne - også for laks. Den kendte Waddingtonflue var nemlig oprindeligt en imitation af en ål. Men åle-spise-genet kan laksen roligt bortarve, for der bliver formentlig ikke brug for dét mere.
På den anden side - hvis nu atlanterhavslaksen også forsvinder, så er der jo to problemer færre! Så opstår der desværre et nyt, hvad skal alle vores skarver så æde?
 
Mere Fiskepolitik:
Først kom en Norsk Forsker, der hævder at den Sør-Trønderske laksebestand er på ca 75% - 75% af hvad? Hvis det er 75% af sidste års bestand, er det jo ikke ligefrem positivt! Jeg ved ikke hvordan forskere og politikere laver disse beregninger der kan antyde, at der i virkeligheden ikke er de store problemer i Norge vedrørende den Nordatlantiske laks. I samme artikel informerer man om, at den norske vildlaksebetand som anløber de norske kyster, er ca 4 millioner laks. Jamen, 4 millioner laks er da ingenting i forhold til minimum 450 vilde bestande - det vil sige ca. 9000 vilde laks per bestand. Det er jo ingen verdens ting imod de store elve, der alene burde have en bestand på ca 1 million laks hver.

Der må være noget fuldstændigt galt med de Norske Lakseforskere og politikeres opfattelse af fiskebiotoper og de mængder der kræves for bare at opretholde en minimumsbestand. Tager man en fuldstændig tilfældig (sund) elv på ca 50 kms længde, så bør en sådan elv fra naturen kunne producere mindst 5-10 millioner yngel. Heraf kan forventes 5% tilbagevendende voksne laks, altså i omegnen af 250.000 laks - per større elv.

I Skotlands mellemstore elve hvor der stadig dyrkes moderbefiskining og opdræt af yngel, der opdrætter man ca 2 millioner æg oveni den naturlige gydning, - per elv! En mindre dansk å som eks Kolding Å, der fanges der alene ca 1000 havørred per år. I Karup Å, måske det dobbelte. I de fleste mellemstore danske åer er yngel-og-smoltproduktioner på flere hundrede tusinde fisk per år. Så hvis 4 millioner synes af noget i et land som Norge med deres mange hundrede elve, så er det Norske ambitionsniveau ikke særligt stort, eller også er det bare nemmere at lukke øjnene for virkeligheden - i økonomiens tegn.
 
Vedrørende ålen:
Herefter kommer fiskeriministeriet.dk så med nedenstående nyhed vedr ålen. Ålen der i årtier har været hårdt ramt, så hårdt ramt at man i flere Europæiske lande forlængst, og forud for EU´s afgørelse, har fredet ålen totalt for al form for fiskeri. Men ikke i Danmark, næ her må vi skam stadig fiske ål, både som sportsfisker, fritidsfisker og erhvervsmæssigt. Hvad er det lige der sker med Nordeuropa og ikke mindst Skandinavien i disse år. Engang, var vi forud for alle andre rent miljømæssigt og rynkede næse af alle de andre Europæiske lande, men nu rynker de vist næse af os, - og vi fortjener det. Det er nemt at være politiker, når ambitionsniveauet ikke behøver værre større. Men på den anden side, så må både lystfiskere og vælgere jo være yderst tilfredse!
 
Men, man må erkende, at Åle-lobbyisterne har gjort det godt i EU, når man kan få lov at fiske efter en fiskeart som er gået tilbage med 90-99%!

Den europæiske ålebestand er på et faretruende lavt niveau. Mængden af yngel fra Sargassohavet er faldet 90 - 99 procent gennem de sidste 30 år. Derfor har EU-Kommissionen pålagt medlemslandene at udarbejde en genopretningsplan for ålebestanden.

Målet med genopretningsplanen er at øge mængden af blankål, der forlader Europas vandsystemer og kystvande og derved forøge antallet af ål som gyder i Sargassohavet. EU-Kommissionens forordning til genoprettelse af ålebestanden beskriver rammerne for, hvordan ålebestanden i saltvand og ferskvand skal forvaltes. I saltvand skal fiskeriindsatsen halveres i løbet af en femårig periode frem til 2013. I ferskvand er målet at øge biomassen af udvandrende blankål, indtil de udgør 40 procent af den biomasse, som var til stede, da bestanden havde en sund størrelse, hvilket i Danmark regnes som tiden mellem 1920 og 1960.

Den danske forvaltningsplan er udarbejdet efter en offentlig høringsfase og er i 2009 godkendt af EU-Kommissionen.

• Bekendtgørelse om rekreativt fiskeri i salt- og ferskvand samt redskabsfiskeri mv. i ferskvand (BKG nr. 1199)
  
  
• Bekendtgørelse om betingelserne for erhvervsmæssigt fiskeri af ål i saltvand og ferskvand " (BKG nr. 1200)

Lokale vedtægtsbestemmelser kan afvige fra det generelle regelsæt og er ikke beskrevet i ovenstående bekendtgørelser. Regler der vedrører placering af ruser, maskemål m.m. henvises til bekendtgørelsen. Er man i tvivl, bør man henvende sig til fiskerikontrollen på telefon 72 18 56 00.

De væsentligste ændringer i forhold til de tidligere regler for ålefiskeri er, at perioden, hvor der lovligt kan fiskes ål, er blevet begrænset, og der er yderligere begrænsninger i antal og type af redskaber, der må anvendes. De regler, der gælder fra december 2008, er beskrevet herunder.
 
Lystfiskeri:
Bekendtgørelse nr. 1199 skelner mellem lystfiskere og fritidsfiskere. En lystfisker er defineret som en person, der anvender en stang med snøre og krog eller lignende lette håndredskaber. Lystfiskeri efter ål er ikke berørt af forvaltningsplanen og må udøves hele året i både ferskvand og saltvand, og fangsten må hjemtages.

 
Fritidsfiskeri - saltvand:
En fritidsfisker, der fisker i saltvand, må efter de nye regler fortsat højst anvende seks redskaber ad gangen af følgende redskabstyper:

• krogliner á 100 kroge
• kasteruser (enkelte eller dobbelte) hvoraf én af ruserne må være en rejepæleruse. En rejeruse skal anmeldes hvert år til Fiskeridirektoratet. Rejepæleruser skal opfylde bestemte krav (jf. § 22 i bekg. 1199 og ændring i bekg. 692 af 2/7-2009.)
• tejner
• garn (højst tre stk.)

En fritidsfisker må ikke længere:

• Anvende ruse i perioden 10. maj - 31. juli
• Sætte krogliner i perioden 1. maj - 30. september
• Stange og blusse ål

Fritidsfiskeri - ferskvand:
I ferskvand er der ingen begrænsning i antallet af følgende redskaber. Antallet af redskaber aftales normalt med den person, der ejer fiskevandet.

• Krogliner
• Kasteruser (enkelte eller dobbelte). Tilladt 1. august til 15. oktober
• Garn må ikke anvendes i søer fra 1. april til 31. maj
  
  

Ålekister eller lignende spærrende redskaber, som er lovligt anmeldt, må anvendes i perioden 1. august til 15. oktober. Lovlig anvendelse af ålekister ophører 1. januar 2014.  

Ikke tilladte redskaber og fangstmetoder i ferskvand:

• Trawl og andre fiskeredskaber spilet med skovle eller lignende, herunder oterfiskeri.
• Elektricitet, eksploderende, giftige eller bedøvende stoffer samt fiskeri ved tørlægning.
• Stangning eller hugning ved kunstigt lys samt hel eller delvis spærring med lys eller elektricitet for fiskenes frie gang.
• Stangeredskaber og lystre af enhver art - herunder ålekam - spyd og pile, der er forsynet med kroge eller kroglignende anordninger beregnet til at fastholde den spiddede fisk samt skrabepilk og skydevåben, idet dog fangstkrog til landing af fisk fanget med et andet redskab ikke er omfattet af forbuddet.
• Jagen (pulsning) af fisk i redskaber.
  
• Fiskeri med huggeredskaber (rykfiskeri).

Michael Koch
Lystfisker-liv.dk

Deltag i debatten, send en mail med dit indlæg til Denne e-mailadresse bliver beskyttet mod spambots, du skal have Javascript aktiveret for at se den

Finn Nielsen
Lystfisker-liv.dk og gudenaacom

Last update : 17-02-2010 07:45

Average user rating

   (0 stemmer)