Laksesæsonen 2010!

Et nyt årti:
Velkommen til indledningen på en ny Laksefiskesæson i 2010. Det er ikke alene en ny sæson, men også et nyt årti, et årti med mange nye holdninger at tage stilling til, både sportslige, moralske og ikke mindst politiske.

Et årti der allerede er startet med drastiske ændringer for mange elve, især i Møre/Romsdal og Trøndelag, hvor sportsfiskeperioden er blevet beskåret med adskillige uger, fangstkvoter halveret eller minimeret til et par enkelte laks per sæson, og brugen af redskaber og metoder væsentligt ændrede.

Og alligevel, så er de største syndere og mest skadelige metoder ikke blevet berørte i nævneværdig grad, således, at de metoder og redskaber der udgør den allerstørste fare for Salmo Salar, stadig gør en fisker-hverdag rigtig sur for ”os” der nu godt kan finde ”moralen”. Os der bare nyder at færdes langs en Norsk lakseelv, at slynge sin flue (eller blink) over forføriske strømme og lade drømmene få frit spil. Naturen får vi da heldigvis masser af tid til at nyde fra feltstolen på elvbredden nu, hvor ”opbrugt fisketid” snart kan udgøre 2/3 af din fiskeferie, blot fordi man var uheldig at fange en Nordatlantisk Vildlaks.

Politik:
Selvfølgelig er det ikke antallet af laks i fryseren der tæller, og ej heller antallet af dræbte laks på samvittigheden, der får os til at vende tilbage igennem et helt liv! - Nej det er selve ”suget” når laksen tager fluen, og de efterfølgende sekunder med lange skrattende udløb, der udløser rystende knæ og gåsehud og som gemmer minder på den grødfarvede harddisk, - minder og følelser kun rigtige laksefiskere kender. Naturligvis er det ikke svært for os at forstå, at politikerne ”ikke kan forstå” hvad laksefiskeri handler om!

Politisk, kan vi tale om opdrætslaks, den forurening denne medfører, overbefiskning af alle oceaner i jagten på føde til disse laks med resulterende tilintetgørelse af flere fiskearter, og ikke mindst fremprovokerede sygdomme blandt vilde laksebestande.

Vi kan tale om naturstridig overbefiskning af vildlaks med drivgarn og not, så det hele alligevel – som altid, ender hos sportsfiskerne, der enten må løse problemet, eller lide under en urealistisk og dårlig naturforvaltning, eller og i sidste ende må betale regningen når den kommer, - og det gør den helt sikkert. Men hey - det er jo bare politik, virkelighed noget helt andet, som politikere åbenbart heller ikke forstår sig på.

Der er ingen tvivl om, at garnfiskeriet stadig udgør den største trussel mod den Nordatlantiske laksebestand, men efterhånden kun i Norge. Både Canada, Island, Skotland og nu senest også Irland, har alle enten opkøbt rettigheder eller forbudt laksefiskeri i fjorde og stræder og visse steder langt ude i åbent hav.

Laksefiskeriet syd for Grønland er opkøbt af North Atlantic Salmon Fund (NASF) som vi alle bør huske at støtte. Det er åbenbart virkeligt svært at trænge igennem hos de Norske politikere og få dem til at forstå, at den rekreative værdi i sportsfiskeriet udgør en langt større økonomi end den erhvervsmæssige andel. Den erhvervsfiskede laks tilgodeser økonomisk ganske få mennesker i Norge, hvorimod sportsfiskeriet tilgodeser mange tusinde mennesker, men det er måske for social en tankegang selv for Arbejderpartiet.

Derudover er Norge tættere på end nogensinde for at blive indklaget for både EU og verdenssamfundet for at fiske ”andre landes” laks i norske farvande, - og for ikke at vise villighed til at bevare verdens sandsynligvis mest enestående bestand af vilde Atlanterhavslaks, nemlig deres egen.

Sportsfiskerne gør deres indsats, men det går bare ikke fremad. For Gaulas vedkommende blev der optalt ca. 700 gydebanker i efteråret 2009, hvilket svarer til en yngelproduktion på ca. 140.000 – 200.000 styk, hvilket er alt, alt for lidt for en elv af Gaulas størrelse.

Selv de 1100 gydebanker i 2008 med en yngelproduktion på ca. 220.000 – 300.000 styk,  er alt for lille hvis man skal regne med den statistik der siger at kun ca. 5% til 7% af ynglen vender tilbage som voksne laks. Herudover udsættes et større antal lakseyngel, men selv med en udsætning på det dobbelte er vi langt fra de tal en sådan elv bør producere. En tilsvarende størrelse elv på USA´s vestkyst har en opgang af vilde steelheads på ca. 1,5 til 2 millioner voksne fisk!

Catch & Release:
Som sportsfiskere kan og bør vi naturligvis starte med at feje for egen dør, vi må ganske enkelt se på vore egne fejltrin og ikke kun kaste med mudder til højre og venstre. Hvis vi starter med den seneste trend - den såkaldte ”Catch & Release”, (C/R), så ser jeg flere moralske problemer med brugen af denne i praksis. Hvis ”Catch & Release” skal bruges som det er tilsigtet, så bør vore fiskemetoder ændres drastisk.

At bruge trekroge med modhage, svarer til at skyde rådyr med gummikugler og håbe på at rådyret overlever, men skadet det bliver de under alle omstændigheder. Det samme gør sig gældende ved brug af trekroge, laksen bliver skadet i mere eller mindre grad og hvis man selv har forsøgt at afkroge en levende laks der har taget en solidt forankret trekrog med modhager, så ved man også hvor meget vold dette kræver, og det giver skader uanset hvad man mener om denne sag.

I både Skotland og USA har man i årevis benyttet C&R, men til gengæld også ændret metoder og udstyret så det passer til hensigten, nemlig at sikre laksene en overlevelse til at nå gydepladserne. I de fleste elve i USA med bestande af enten Atlanterhavslaks og vilde steelheads, må der eksempelvis kun bruges enkeltkroge uden modhage til både blink og flue, og fiskeri med orm er stort set forbudt på disse kontinenter.

USA har siden 80-erne lavet adskillige studier der klart beviser at dette er den eneste metode der for alvor fungerer, hvis man vil bevare en vild fiskebestand. I Skotland tilskynder man brugen af maximum dobbeltkroge uden modhage på rørfluer, og ellers er trenden ved at gå tilbage til brug af gode gammeldags store enkeltkroge, og hvis C&R skal have nogen mening, er vi nød til at forholde os til disse fakta.
DER ER JO INGEN MENING I AT GENUDSÆTTE EN FISK DER ALLIGEVEL IKKE KAN OVERLEVE TIL OG ENDOG KLARE GYDNINGEN!
 

Sportsfiskeri eller madfiskeri:
Fiskeri med orm (uden at være ormeekspert), giver ofte dybt krogede laks, blinkfiskeri med trekroge er stærkt beskadigende, og selv fluefiskeri med rørfluer og store trekroge kan være dødbringende, når laksen tager hårdt og aggressivt.
 
I sæsonen 2009, oplevede mit hold af medfiskere, at stort set alle laks i juni-ugerne tog ekstremt hårdt og 90 % af de krogede laks blødte stærkt fra mund og gæller, og var dermed umulige at genudsætte med god tro på, at de ville kunne overleve.

               
                                  Noter hvor dybt den er kroget                                                     Dybt kroget laks, fluen sidder helt nede i gællerne

Laksen på billedet ovenfor var sikkert blevet beholdt alligevel, men noter hvor dybt den er kroget,  og hvordan blodet strømmer ud af munden. Var den blevet genudsat, kunne den have været både forblødt til døde eller fået betændelse eller andre sygdomme.

Det samme gjorde sig naturligvis gældende for alle andre laksefiskere, hvad enten man brugte flue, blink eller orm. Mange, og desværre alt for mange fiskere klippede snøren direkte, og lod fisken svømme med krogen dybt forankret i mund eller gæller, og blodet strømmende, - blot for kunne fiske videre, - og samtidig stolte kunne hævde ”jeg genudsatte så og så mange laks!” Dette er i min terminologi meget dårlig sportsfiskermoral, og jeg vil endog gå så vidt som at sige, at dette er hverken sport eller moral i den mindste antagelse.

                                            
                                            En sjældent fint og let kroget laks, der nemt kan genudsættes med stor chance for overlevelse.

Jeg kan for så vidt godt forstå fiskernes teoretiske argumenter for sagen, - at man gerne vil fiske hele døgnet, nu hvor man jo er taget på fiskeferie, - men dette argument er bare ikke stærkt nok imod de faktiske realiteter. Vi kan og skal fiske med en særdeles høj moral og allermindst være skånsomme mod det individ vi jo dyrker som en passioneret del af vort liv. Det ER vort ansvar, at sørge for artens overlevelse og udbredelse.

Udover dårlig moral på ”Catch & Release” området, oplevede jeg helt utroligt mange der ikke ville, eller ikke havde forstået loven om, at fiskeriet skal stoppes når man har dræbt den første laks, og at denne regel gælder et helt fiskedøgn. Hvordan kan det være at 99,9 % af alle laksefiskere gerne stopper for rødt lys ifølge færdselsloven, men ca. 90 % er ligeglade med en lov, der omhandler deres egen og største passion, - eller er det fordi at, det faktisk ikke er en passion, når alt kommer til alt.

Når selv ”sportsfiskerne” ikke vil overholde love, regler eller moralske begreber, er der netop kun yderligere indgreb tilbage såsom at forkorte fiskesæsoner, nedsætte fangstkvoter, eller endog lukke for fiskeriet i en årrække. Det er ved at være det sidste redskab politikerne har og nemt kan bruge, for det kræver nemlig meget lidt af dem at vedtage en sådan lov, men de kan så til gengæld påberåbe sig æren for at have reddet arten ”Salmo Salar” - meget modsat de såkaldte sportsfiskere!

Velkommen til en ny laksesæson 2010, hvor moralen skal styrkes, love og regler håndhæves og hvor vi sportsfiskere går foran for at vise hvor meget dette virkeligt betyder for os og de elve vi så gerne vil vende tilbage til i endnu mange år.

                                      
                                                                     Og det eneste vi vil, er jo blot at fiske!

Kommentarer til debat, er særdeles velkomne.

Michael Koch
Lystfisker-liv.dk

Last update : 29-01-2010 19:13

Average user rating

   (0 stemmer)

Display 1 of 1 comments